Arrangement

Væddeløb for krabber - 19. juli fra kl. 15.00

Naboerne på Dyngby Strand og DN er gået sammen om et krabbevæddeløb onsdag den 19. juli fra kl. 15.00 til ca. 19.00

Kom og vær med - åben for alle

Der bliver krabbevæddeløb, krabbesuppe (smagsprøver) og selvfølgelig alle de andre aktiviteter stranden inviterer til. 

Arrangementet er en del af "Livet på stranden", der sommeren igennem byder på aktiviteter på stranden ved Dyngby Strand.

I en pavilion på står frivillige klar med spændende aktiviteter for børn og deres familier. Omdrejningspunktet er stranden, havet og det dyreliv der udspiller sig. 

Alle kan være med, og I kan låne grej til at fange smådyr og få at vide, hvad I har fanget - og I kan smage tilberedt krabbe eller musling, tang og andet spændende fra kystens skattekammer. 

 

Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening, Odder v/Dorthe Birkmose og Mogens Gissel Nielsen 

Finansieret: Projektet Grønt Guld, Velux Fonden