Masser af liv i bunden af kvashegn

Forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt det 22 år gamle kvashegn ved Økologiens Have - de fandt et helt økosystem i bunden, men til gengæld var der ikke så meget liv højere oppe i hegnet

 Kvashegn er blevet en Odder-specialitet. Sammen med kommunen har Renosyd gjort meget for at fremme etableringen af kvashegn, og nu står der det ene lange kvashegn efter det andet, fx ved skolerne. Men skaber kvashegn mere liv og biodiversitet? Det har to forskere fra Aarhus Universitet undersøgt.

Det hegn, de valgte, er et af de ældste i Danmark - måske det ældste. De valgte det 22 år gamle kvashegn, der markerer skellet mellem Økologiens Have og parkeringspladsen, og i en periode, der strakte sig over fem måneder, gjorde de iagttagelser, ligesom de indsamlede insekter i fangglas, som de placerede i bunden af kvashegnet. De satte også vildtkameraer og musefælder op - i dem fangede de levende mus, som bagefter blev sluppet fri igen. Endelig dækkede de også en del af hegnet med sort plast for at fange insekter, der søgte opad.

De to forskere Beate Strandberg og Jørgen Axelsen er ansat ved Institut for Ecoscience, og de blev hyret af Renosyd til at måle kvashegns effekt på biodiversiteten. Og hvad fandt de så ud af?

De fandt et livligt økosystem i den muldrige jord under og omkring hegnet, og den næringsrige jord fik mange planter til at stortrives. Det samme gjorde et væld af insekter, der lever af at nedbryde, fx springhaler, bænkebidere og tusindben. Men også de insekter, der lever af disse nedbrydere, vrimlede det med: Rovbiller, løbebiller, mejere, myrer og skolopendre. I hele hegnet var der desuden masser af edderkopper og edderkoppespind, og om foråret opdagede de fuglereder samt overrraskende mange humlebi-dronninger, mens de i sensommeren fangede rigtig mange mus. Selv om der ikke er føde til dem i hegnet, bruger musene det tydeligvis til at søge skjul og beskyttelse.

Til gengæld fandt de to forskere overraskende få af de insekter, der klækkes i dødt ved og i træ under nedbrydning, hvorefter de søger opad. Heller ikke vildtkameraerne gav ret mange informationer, fx opdagede de ingen pindsvin, hvilket de ellers havde forventet.

Overordnet konkluderer de, at nedbrydningen sker i bunden af hegnet og ikke højere oppe. Her tørrer vinden og solen grenene i kvashegnet så meget ud i længere perioder, at fx larver dør. Går man derfor efter en hurtige omsætning af kvaset, vil en grenbunke formentlig være mere effektiv, fordi den har en større kontaktflade med jorden, mener de.

Sanne Rubinke, leder af Økologiens Have, er stolt af, at Haven har været med til udbrede kvashegn og fortæller, at der jævnligt bliver lagt nyt materiale i toppen af det gamle kvashegn, netop fordi den nederste del omsættes.

Ib Salomon, formand for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening er glad for, at der nu findes dokumentation for effekten af kvashegn.

-Det har vi savnet, og nu har vi en fin beskrivelse af det økosystem, der opstår i bunden af kvashegnene - men vi ved også, at ønsker man en hurtig omsætning af grene og blade, så er en grenbunke i et ukurant hjørne af haven en bedre løsning.

I Økologiens Have bruges kvashegn flere steder som et landskabselement og som ”rumdeler”.

Foto:
Billedet er fra det lange kvashegn langs Rørthvej. Bemærk katten!