Østjyder mod Kattegatforbindelsen
Ny forening er stiftet "Østjyder mod Kattegatforbindelsen". Foreningen er dannet blandt deltagere på det møde, som DN Odder inviterede til i oktober. Her var temaet Kattegatforbindelsen og hvordan modstandere af forbindelsen kunne samarbejde og organisere sig.På et møde onsdag 11. november 2020 blev det besluttet at stifte en østjysk forening mod Kattegatforbindelsen - navnet bliver Østjyder mod Kattegatforbindelsen.
15 deltog i det stiftende møde, der blev holdt i Odder, og på mødet blev der nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. skal udarbejde forslag til vedtægter og indkalde til en stiftende generalforsamling.
I forvejen findes der foreninger mod Kattegatforbindelsen på Samsø og Røsnæs.
Er du interesseret i at blive medlem af den nye forening, kan du kontakte Bente Lyngesen på email: veslyn@mail.dk