Evighedstræer
Foreningen arbejder for at bevare kommunens gamle og værdifulde træer. Det sker blandt andet ved at få dem udpeget som evighedstræer, så de sikres beskyttelse og kan stå til glæde for naturen og kommende generationer.Vi synliggør træer med særlig natur- og kulturværdi ved nænsomt at markere dem med et lille Evighedstræ-emblem. Vores håb er, at de udpegede træer kan fungere som ambassadører for beskyttelsen af gamle og værdifulde træer i Danmark.
Evighedstræer er en landsdækkende kampagne under Danmarks Naturfredningsforening, som har til formål at skabe opmærksomhed om betydningen af gamle træer for biodiversitet, landskab og kulturhistorie. Du kan læse mere om kampagnen på siden om Evighedstræer.
Arbejdsgruppens tovholder er Helle Ljungdahl. Hvis du kender et gammelt eller særligt værdifuldt træ, som du mener bør udpeges som et Evighedstræ, er du velkommen til at kontakte hende. Du kan også blive en del af arbejdsgruppen og bidrage til arbejdet med at registrere og beskytte kommunens værdifulde træer.
Helle Ljungdahl - Email: helle_ljungdahl@hotmail.com