Badehotel med 20 hytter - alt for hårdt pres på skoven
- 24. oktober 2024
Der er lagt op til en nænsom modernisering af hotellet fra 1906, og lige omkring det er der planer om en ny hotelfløj i to etager, et orangeri og en vinterhave. Så langt, så godt. Men så kommer der desværre alt det ekstra, alt det man ønsker at presse ind på det trods alt ret lille areal - hele grunden er på 45.000 kvadratmeter, og godt halvdelen af den ligger i strandbeskyttelsen. I det beskyttede område ønskede køberen, W3 Holding, at anlægge 63 parkeringspladser, men det sagde Kystdirektoratet nej til. Så søgte man om at anlægge et spa-område med sauna, koldtvandsbad og brusere, også det skulle ligge i strandbeskyttelsen, og også det gav Kystdirektoratet afslag på her i august.
Tilbage er der derfor kun 20.000 kvadratmeter, og - hold nu fast - på dem ønsker køberen at anlægge en “skovparkering” til 90 biler, en vendeplads, en handicap-parkering samt 20 skovhytter på mellem 35 og 58 kvadratmeter, alle med en terrasse på op til 15 kvadratmeter. Mellem hytterne skal der gå en vej, som servicebiler og brandvæsenet kan benytte. Den skal mindst være 5 meter bred, sådan er kravet. Desuden skal der sættes op til 175 kvadratmeter af til en bygning med pillefyr, opføres skure og anlægges regnbede, gøres plads til affald, og så var der jo lige det spa-anlæg, som ikke måtte ligge i strandbeskyttelsen.
En legeplads er der også ønske om, og sandelig om der ikke også skal være plads til en bolig til “hotelbestyreren og andre med lignende tilknytning til hotelfunktionen”, som der står i papirerne. Mystisk nok kan man ikke finde denne bolig indtegnet på de ellers meget detaljerede kort over området.
Alle hytter skal jo have el, vand, varme og kloakker, så der skal graves rigtig meget i det, som i dag er skov - og det er altså svært at udføre gravearbejde uden at beskadige rødder.
Alt i alt mener vi, at der med planen lægges et alt for hårdt pres på skoven, som faktisk er helt speciel. Det er ikke noget, vi finder på, for W3 Holding hyrede virksomheden SkovByKon til at vurdere skoven, og indehaveren Christian Nørgaard Nielsen skrev i april, at “vegetationen omkring bygninger på Saksild strand grunden fremstår som en helt unik naturperle. MEGET få steder i Danmark har jeg oplevet en så stor strukturmæssig variation, rigdom i habitater og æstetisk kvalitet på så lille et areal”.
I DN-Odder er vi enige: Strandskoven er en perle, og vi er bekymrede over udsigten til at miste den.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: