Gå til indhold

Insektudsigten - en musikalsk fortælling for børn 4-8 år

Insektudsigten - en musikalsk fortælling for børn 4-8 år
  • 29. september 2016

Kom og vær med Væksthuset i Økologiens Have mandag 17. oktober

 17. oktober kl.13.30
Projektafslutning i Brumbasser, Børn og Bedster med musikalsk forestilling for de 4 til 8-årige
Mødested: Økologiens Have, Væksthuset

Gratis for børn - 20 kr.  for voksne.

Dagens program:

1. Velkomst

Klokken 14:
2. Radio bille præsenterer: Insektudsigten
En forestilling for børn og voksne opført af Radio Bille
3. Forfriskning
4. Vinderne af fotokonkurrencen kåres
5. Hvad fik vi ud af projektet og tak til alle

 

Mere om forestillingen:

 

Kom og oplev Insektudsigten - en musikalsk fortælling for de 4 til 8-årige

Der er blevet for trangt i bikuben, så honningbierne og deres dronning sværmer ud for at finde et nyt hus-for-bi. To meget nysgerrige børn, Jens og Anna, får øje på bierne - og på både bladlus, skovmyrer og græshiphoppen Hans, og det kommer der en livlig, musikalsk fortælling ud af. "Insektudsigten" hedder den, og den henvender sig til børn i alderen 4 til 8 år - plus deres forældre og bedsteforældre.

Forestillingen vises mandag i skolernes efterårserie, den 17. oktober kl. 14 i Væksthuset i Økologiens Have, og bag den står en trio fra Roskilde bestående af Anders Hvidberg-Hansen (Glimmerbøssen), Anders Gerup Nielsen (Guldbassen) og Hanne Tofte Jespersen (Den Lakrøde Møgbille).

Insektudsigten varer knap en time, og forestilingen er gratis for børn, mens den koster 20 kr. for voksne. På grund af den begrænsede plads i Væksthuset er det nødvendigt at tilmelde sig - det kan ske på 24 44 39 87 eller på ibsalomon8300@gmail.com.

Det er Danmarks Naturfredningsforening i Odder, der har inviteret de tre musikere til Odder, fordi foreningen hele året har haft fokus på sociale insekter, især humlebierne. Rigtig mange har i årets løb deltaget i det projekt foreningen har døbt Brumbasser, Børn og Bedster".

"Vi synes derfor det var oplagt at slutte med en musikalsk forestilling, der netop handler om insekter - og især de sociale", siger Ib Salomon, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Odder. At vi kan gøre forestillingen gratis for børn, skyldes et tilskud fra kommunens Børn-, Unge- og Kulturudvalg, fortæller han.

Insektudsigten er især blevet vist i daginstitutioner og indskolinger på Sjælland, og stykkets forfatter, Hanne Tofte Jespersen, oplyser at forestillingen i Odder bliver en slags jubillæumsforestilling, idet der er tale om opførelse nummer 100. 

Se mere: Insektudsigten 

Todo