Arrangement

Miljøaften i Biffen

Kom til Biffens Miljøaften - endda med rabat. Tirsdag 18. februar holder Biffen i Odder en Miljøaften, hvor der bliver vist tre aktuelle film om klima og miljø.

Som medlem af DN får du 10 kroner i rabat på hver billet, og har du lyst til at kombinere biografturen med spisning, vil Bjørn fra Himmel & Hav servere miljøvenlige retter fra sin foodtruck.

I Biffens café kan du møde repræsentanter fra DN-Odder og fra Økologiens Have - vi vil være til stede før og mellem de tre film.

De tre film er:

  • "Genopdagelsen", en film om mennesket i naturen og naturen i mennesket, vises kl. 17:15
  • "Den største lille gård", en amerikansk dokumentar om et par, der sætter sig for at udleve drømmen om et perfekt landbrug i harmoni med naturen, vises kl. 18:45.
  • "Push", en film om global boligspekulation, vises kl. 20:30