Lokal biodiversitet
Som et led i partnerskabsaftalen med kommunen har DN Odder besøgt seks små biodiversitetsprojekter, hvoraf de fem har fået støtte fra kommunen.Se de seks projekter her og bliv inspireret til mere biodiversitet - der hvor du bor - og der hvor du arbejder.
Dyngby har fået en grøn oase
Området omkring byens regnvandsbassin er blevet et samlingssted - men naturen fremstår noget vildere end det var planen. En flok svaler stryger gang på gang tæt hen over vandoverfladen på den sø, der i dag tager mod alt regnvand fra Dyngby, for ved søen holder insekterne også til.
Møbler - plus et væld af blomster
Rundt om bolighuset Møblér på Århusvej har indehaver Carl Rasmussen anlagt blomsterstribe på blomsterstribe.
Da Carl Rasmussen i 1978 kom til Odder og overtog det bolighus, der i dag hedder Møblér Odder, var der mælkebøtter og atter mælkebøtter rundt om forretningen - og ellers kun græs. “Men mærkeligt nok forsvandt mælkebøtterne, og så begyndte jeg at anlægge nogle lange bede, hvor jeg såede forskellige blandinger”, fortæller Carl Rasmussen.
Grøn Gruppe har forvandlet plænen hos Fabos
Før var det bare en stor græsplæne, og en pæn del af året stod den mere eller mindre under vand. Men for et par år siden oprettede Fabos en Grøn Gruppe, som nu mødes 1-2 timer hver fredag formiddag, og medlemmer af den gruppe har i den grad forvandlet plænen, så der i dag er både sø, kvashegn og blomsterbede. Og langt mere liv.
Plads til biodiversitet - også blandt parcelhusene
Højvænget er et af Odders store parcelhuskvarterer. Her er mange stikveje og mange små fællesarealer. På et af de disse fællesarealer har Lis Jensen, med naboernes godkendelse, anlagt en stribe med tre meget forskellige bede. Her er pollen til insekterne og farver og variation til os mennesker.
Landsbyen trives med fælles projekter
Et grønt område i Bjerager er blevet byens samlingssted - her finder man bålhytte, legeplads, kvashegn og blomsterbed. En legeplads er netop blevet indviet, så der nu også er noget til byens store børneflok, for der er faktisk 25-30 børn i Bjerager og nærmeste omegn.
Mere variation i kolonihaven
Med lidt hjælp fra kommunen er nogle af de fælles græsplæner i Engparken i Odder gjort mere spændende for insekter og fugle.
Det begyndte med en lille græsplæne bag en af parkeringspladserne i Kolonihaveforeningen Engparken i Odder. Nogle af haveejerne syntes, der blev brugt for meget energi på at klippe og pleje græsset...