Hvad blev der egentlig af Skovbakkeskolen?

En meget stor del af Skovbakkeskolen havnede i skoven, hvor beton og mursten blev knust - det skete på et anlæg, der aldrig blev godkendt. Og det var heller ikke lige det, der stod i nedrivningstilladelsen.

Nu håber vi i DN-Odder, at der bliver bedre styr på den næste store nedrivning, den af Nordisk Tekstils gamle fabrik.

Midt i oktober 2017 kontaktede en borger Ib Salomon, formand for DN-Odder. På en cykeltur havde borgeren undret sig over store mængder beton ved en skovvej, nærmere bestemt en sidevej til Lundhoffvej.

Ib Salomon besøgte stedet og konstaterede, at der lå overordentligt meget byggeaffald, primært store betonblokke og mursten. Mens han var på stedet, ankom en traktor med anhænger med endnu et læs. Chaufføren ville ikke oplyse, hvor byggeaffaldet kom fra, men bekræftede, at der ville komme endnu mere.

På Rådhuset oplyste en medarbejder overraskende, at det drejede sig om byggeaffald fra Skovbakkeskolen.

Nedrivningen af skolen er en af de største nedrivningsopgaver nogensinde i Odder Kommune, så vi bad om aktindsigt i både miljøscreeningen og nedrivningstilladelsen. Screeningen viste, at dele af bygningen indeholdt både bly og PCB, der regnes blandt de 12 værste miljøgifte i verden. I screeningen blev der anmeldt 10 tons farligt affald, og det blev desuden angivet, at Renosyd skulle modtage 250 tons forbrændingsegnet affald, trægulve, lofter, paneler, lægter, linoleum og diverse inventar. Desuden skulle 6 tons puds med blymaling, 7 tons puds med PCB, 4 tons uren isolering deponeres hos Renosyd, mens 2 tons vinduer med lav PCB skulle til et glasgenbrugsfirma.

Mængden af uforurenet affald blev opgjort til 5400 tons uglaseret tegl og 6800 tons beton.

Vi går ud fra, at det farlige affald og det forbrændingsegnede affald er afleveret som beskrevet, men kan samtidig konstatere, at i hvert fald hovedparten af det uforurenede affald havnede i skoven ved Lundhoffvej, selv om der i nedrivningstilladelsen står, at "nedrivningsmaterialerne afleveres på en godkendt modtageplads". I miljøscreeningen står der, at uglaseret tegl og beton skal afleveres hos Kingo Karlsen i Silkeborg, virksomheden der stod for nedrivningen.

Hos Kingo Karlsen oplyste man, at det rene byggeaffald var afhændet til en lokal transportvirksomhed. Denne virksomhed oplyste, at godsejer Johan Tesdorpf fra Rathlousdal Gods havde bedt om at få kørt byggeaffaldet ud i skoven ved Lundhoffvej, hvor det skulle nedknuses på en plads, oprettet til formålet. På pladsen har der tidligere været et haveanlæg, og lige nord for pladsen står der en ruin af den bygning, haven oprindelig hørte til.

Vi fik af transportfirmaet at vide, at det drejede sig om "nogle tusinde tons" og at armeringsjernet skulle sorteres fra og sælges til en skrothandler.

Johan Tesdorpf oplyste 27. oktober, at byggeaffaldet skulle knuses meget grundigt ned og anvendes til fyld på veje i hans skove. Han fortalte samtidig, at det var ham magtpåliggende, at arbejdet foregik efter bogen.

Læs og download hele redegørelsen (pdf)