Behov for gødskningslov

Iltsvind er desværre blevet et tilbagevendende fænomen i de danske farvande med stor udbredelse og lang sæson. Dertil kommer, at klimaforandringerne yderligere vil øge presset på havmiljøet med varmere vand og mere nedbør. Kvælstof virker som gødning i vandet og giver algeopblomstring. Algerne skygger for lyset, så ålegræs og andre bundplanter forsvinder. Når algerne dør og synker til bunds, forbruger nedbrydningen ilt, og resultatet er iltsvind. Loven er helt afgørende for at ændre den triste situation i vores kystvande.

Som erhvervsminister i 2015 indførte Troels Lund Poulsen fem principper for minimumsimplementering af EU-regulering (1), som senere regeringer, også den nuværende, ikke har gjort op med. Principperne går kort fortalt ud på at implementere al EU-forordninger så sent og så lidt som muligt. Man har i 25 år vidst, at man skulle sikre god økologisk tilstand i kystvandene, men der er sket det modsatte indtil deadline fra EU kom faretruende nær, samtidig med at kystvandene praktisk talt er kollapset. Dette kollaps er gået op for befolkningen, der nu kræver handling. Heldigvis har de partier der stædigt har udsat de nødvendige omstillinger af landbruget gennem årtier, indset nødvendigheden af at tage problemet seriøst.

Den positive historie er så at gødsningsloven (L5) allerede fra januar 2027 vil give betydelig begrænsning af udledning af kvælstof, og stå for fjernelse af to tredjedele af det kvælstof der er behov for at opnå god økologisk tilstand. Allerede efter et par år, vil vi kunne mærke at tilstanden i nogle kystvande forbedres, men god økologisk tilstand i alle kystvande vil tage rigtig lang tid.

DN – Odder anerkender at den enkelte landmand, i den sidste tid har stået i en frustrerende situation, hvor man skulle lave markplaner uden at kende de endelige udledningsgrænser for ejendommen. Vi forstår også, at det kan føles som et pres, når en valgkamp kommer til at handle om ens erhverv og der i regeringsgrundlaget er kommet sprøjteforbud, neddrosling af svineproduktion og grisefirepart, samtidig med at treparten buldrer derudaf med udtagning af jorde og begrænsning af kvælstofudledning. Der skal ske meget på kort tid, og vi anerkender, at landmændene står over for en stor opgave, som kan synes uoverskuelig.

Det ændrer dog ikke ved, at DN Odder fuldt ud bakker op om alle de nødvendige tiltag, som vi i årevis har været fortalere for. Der er nemlig en grund til, at der skal ske meget. Vi er så tæt på en fuldstændig kollaps, at hurtig indsats er ekstrem vigtigt, hvorfor en udsættelse af gødskningsloven ville have haft store konsekvenser.

Erfaringerne indtil nu viser desværre, at arealomlægningen går alt for langsomt til at kunne stå alene. Vi er stadig meget langt fra de ambitioner om skovrejsning, lavbundsudtagning og ekstensivering, som er nødvendige for at nå målene for natur, klima og vandmiljø. Derfor er kvælstofreguleringen et nødvendigt sikkerhedsnet, hvis indsatsen ikke skal forsinkes yderligere. Uden reguleringen risikerer vi, at vandmiljøet betaler prisen, mens vi venter på en arealomlægning. I takt med at udtagningen realiseres, vil udledningskvoterne for den enkelte mark kunne øges, og som kompensation er der afsat 1,9 milliarder kr. til landbruget.

Danmarks Naturfredningsforening går ind for, at der i Danmark er et bæredygtigt landbrug (i ordets egentlige betydning), der kan producere fødevarer, og især frugt og grønt, uden ekstrem produktion af svin til eksport, under kummerlige forhold. Arealmæssigt bør landbruget dog fylde langt mindre, da Danmark er et af de lande i verden med mindst beskyttet natur, og hvor den beskyttede natur har det dårligst. Økonomisk vil det også være en stor fordel for Danmark, da flere studier fra bl.a. OECD, EU og Aarhus universitet viser at naturgenopretning giver gevinster på flere hundrede procent bl.a. pga. færre udgifter til vandrensning, mindre risiko for oversvømmelser, kulstofbinding, biodiversitet og økosystem tjenester, rekreation og mental sundhed og øgede herlighedsværdier.

Man må håbe, at vi som befolkning og politikerne, lærer af denne historie, og gør op med principperne for minimusimplementering. Det bliver nemlig hurtig en meget dyr historie for naturen og samfundsøkonomien.

Størstedelen af arealet i Odder Kommune hører under Horsens Fjord treparten, hvor vi har et fortrinligt samarbejde, også med landbrugsrepræsentanterne, og arbejdet i treparten fortsætter ufortrødent, hvilket også gives udtryk for i denne presse meddelelse.

   1) Erhversministeriet 20.11.2015